Gå til indhold
Søg

CAS i din matematikundervisning – ONLINE

Har du ikke fået taget hul på CAS endnu? Få en indføring i forskellige CAS-værktøjer, og hør om muligheder, udfordringer og krav. Få desuden bud på, hvordan CAS kan bruges til at skabe større forståelse for matematik, til at foretage undersøgelser og til at argumentere og diskutere matematik.

Praktisk information

Dato

19.01.21 kl. 9-12
01.02.21 kl. 13-16

Tilmeldingsfrist

15/01/2021

Pris

930 kr.

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Har du ikke fået taget hul på CAS endnu? CAS er et af de digitale værktøjer, der nævnes specifikt i Fælles Mål på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er et obligatorisk værktøj, eleverne skal stifte bekendtskab med i matematikundervisningen.

Hvordan kan CAS-programmer understøttes og bruges i matematikundervisningen?

På dette kursus vil vi arbejde med forskellige CAS-værktøjer. Vi vil se på, hvordan CAS kan bruges til at løse matematik, til at foretage undersøgelser i matematik, og hvordan man kan bruge CAS til at argumentere og diskutere matematik.

Vi vil endvidere se på, hvilke krav der er til inddragelse af CAS i forhold til Fælles Mål, og vi vil forholde os didaktisk til, hvilke muligheder og udfordringer et digitalt værktøj som CAS skaber, når vi inddrager det i undervisningen.

På kurset arbejder vi med eksempler fra FP9- og FP10-opgaver, som kan løses med et CAS-værktøj.

– Du vil lære at bruge forskellige CAS-værktøjer
– Du vil få konkrete idéer til, hvordan du kan inddrage CAS i din matematikundervisning
– Du vil diskutere didaktisk, hvordan CAS og it kan understøtte din matematikundervisning

Målgruppe
Matematiklærere i 4.-10. klasse

Underviser
Jonas Juul Hansen

Kursusnummer
CFU119032

Jonas Juul Hansen

Matematik

+45 41 89 72 06

Coronainformation

19. januar 2021
Al undervisning med fysisk fremmøde på videregående uddannelser omlægges til digitalt format – det gælder også for CFU. Vi håber at kunne afholde vores kurser som planlagt fra marts 2021.

Vi håber, dette igen bliver gældende fra 1. marts 2021
På Københavns Professionshøjskole afholder CFU sine kurser med god afstand i undervisningslokalerne, håndsprit og mundbind, såfremt det er relevant. Rengøringen er intensiveret, så der rengøres kontaktpunkter to gange dagligt. Al forplejning leveres i undervisningslokalerne, så køen i kantinen undgås. Reglen om ti personer gælder ikke i forbindelse med undervisning, men alle skal bære mundbind på gang- og fællesarealer.

Covid-19 har indflydelse på alles privat- og arbejdsliv, men mange aktiviteter kan heldigvis gennemføres – når blot vi har fokus på myndighedernes retningslinjer. Såfremt anbefalingerne fra myndighederne ændres og får betydning for Center for Undervisningsmidlers tilbud, vil vi give direkte besked til alle involverede.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00