Gå til indhold
Søg

Børnenes U-landskalender 2022 – Lær Tunesiens børn at kende

Med Danidas spændende og varierede undervisningsmateriale kan du i år tage dine elever med til det nordafrikanske land Tunesien. Gennem film, fotos og opgaver til blandt andet dansk, billedkunst og natur/teknologi lærer I landet og tuneserne at kende fra mange forskellige vinkler i børnehøjde. Få inspiration til at arbejde med Danidas undervisningsmateriale, og mød årets forfatter, Kirsten Sonne Harild.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Tirsdag den 11. oktober 2022
kl. 13.00-16.00

Tilmeldingsfrist

13/09/2022

Pris

200 kr. inkl. forplejning

Kursusbeskrivelse

Med Danidas spændende og varierede undervisningsmateriale kan du i år tage dine elever med til det nordafrikanske land Tunesien. Gennem film, fotos og opgaver til blandt andet dansk, billedkunst og natur/teknologi lærer I landet og tuneserne at kende fra mange forskellige vinkler i børnehøjde. Gennem materialets mange aktiviteter skal I besøge børnene i den hektiske medina i hovedstaden Tunis, i ørkenoaserne, i de fattige udkantsbyer, i Atlasbjergene og ved kysten.

På kurset får du en god introduktion til Tunesien og årets materiale, inspiration til undervisningen og så kan du møde forfatter Kirsten Sonne Harild, der fortæller om tilblivelsen af årets elevhistorie.

Mød forfatter Kirsten Sonne Harild

Materialet til Børnenes U-landskalender er meget alsidigt og giver rig mulighed for at tilrettelægge et spændende forløb, der kan strække sig i et par dage eller en hele uge. Der er også eksempler på, at skoler bruger undervisningsmaterialets aktiviteter i helt op til seks uger med inddragelse af en lang række fag i indskolingen.

Materialet indeholder flotte bøger, digitale aktiviteter og masser af opgaver med kreativitet, bevægelse og faglig fordybelse. Det er også oplagt at bruge materialet, hvis I arbejder med FN’s 17 verdensmål på skolen.

Få gratis bøger med hjem

Alle deltagere på kurset får en gratis elevbog og en lærervejledning med hjem. Hele klassesæt med 30 elevbøger og 2 lærervejledninger kan forudbestilles på u-landskalender.dk fra omkring 1. maj 2022.

Årets hjælpeprojekt

Årets organisation er International Media Support (IMS). Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2022 går til et medieprojekt, der skal hjælpe børnene i de fattige, tunesiske udkantsområder med at komme til orde, så de oplever, at de selv kan være med til at skabe forandring.

Målgruppe
Undervisere i dansk, natur/teknik, kreative fag og fagsamarbejde i 1.-5. klasse

Underviser
Michael Larsen, skrivende projektleder hos inVirke

Kursusnummer
CFU229075

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00