Gå til indhold
Søg

Billedfortællinger på mellemtrinnet

I moderne billedfortællinger møder børn en mikroudgave af den komplekse verden, der omgiver dem, og de får både æstetiske oplevelser og erfaringer med at navigere i en flertydig tekst. Vi går på opdagelse i de mange nye billedfortællinger, og du får teori og konkrete idéer til, hvordan du kan skabe en undersøgende litteraturundervisning, hvor elevernes læseoplevelse og bogens æstetik og tematik er i fokus

Praktisk information

Dato

Mandag den 4. oktober 2021, kl. 9-15

Tilmeldingsfrist

06/09/2021

Pris

1.650,00 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Vi lever i en billedtid, hvor multimodale indtryk bombarderer børn og voksne, og hvor flertydighed, skjulte dagsordener og sammenblanding af virkelighed og fiktion er uundgåelige elementer i dagligdagen. Billedfortællinger er ofte komplekse og flertydige, og for at kunne navigere i dem skal eleverne kunne aflæse symboler, hensigter og udtryksformer, ligesom de skal kunne i den rigtige verden.

Denne navigation giver mulighed for bedre at forstå sine omgivelser; men den giver også mulighed for store æstetiske oplevelser. For livet er meget mere end det at kunne finde rundt og forstå – livet er også undren, stillingtagen, oplevelse og nærvær.

Du får fingrene i en række nyere billedfortællinger, der er velegnede til at indgå i litteraturformidlingen på mellemtrinnet, og idéer til, hvordan du kan tilrettelægge undervisningen.

Kurset vil veksle mellem oplæg, øvelse og samtale – med afsæt i teori, didaktik og praksis.

Mål

Du får…

  • indsigt i, hvad billedfortællinger er, og hvilke muligheder de rummer
  • præsenteret en lang række nyere billedfortællinger
  • konkrete ideer til, hvordan billedfortællinger kan indgå i danskundervisningen
  • viden om en åben og undersøgende tilgang til billedfortællingen, der tager udgangspunkt i elevens oplevelse af teksten.

Målgruppe
Dansklærere på mellemtrinnet

Undervisere 
Janne Højrup Nielsen, cand.pæd., og Søren Fanø, cand.pæd., master i børnelitteratur og litteraturformidler

Kursusnummer
CFU219059

 

Dorte Haraldsted Mortensen

Pædagogisk konsulent

+45 41 89 70 13

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00