At lytte fokuseret og med formål i danskundervisningen
Lydbøger og lydfortællinger fylder mere og mere i undervisningen, men undersøgelser viser også, at elever, der hører lydbøger har sværere ved at huske, analysere og fortolke teksten end de elever, der kan læse en fysisk bog. Hvordan kan vi som lærere understøtte eleverne i at lytte fokuseret, effektivt og med et tydeligt formål, der hjælper dem til at kunne analysere og fortolke teksten på lige fod med de øvrige elever? Det giver denne workshop redskaber til.
Praktisk information
Dato
Mandag d. 2. februar 2026Kl. 13.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
12. januar 2026
Pris
695,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Gratis under abonnement.
Lydbøger har i mange år været forbeholdt for de ordblinde – sådan er det heldigvis ikke mere. Alle hører lydbøger, også eleverne. Flere undersøgelser viser dog, at i en skolekontekst, kan det være sværere for elever at analysere og fortolke hørte tekster, fremfor læste tekster, da deres lyttekompetencer ikke er trænet.
De fleste ved, hvordan en bog skal læses: Kroppen er i ro, der skal bladres, og skulle man glemme noget, kan man skimmelæse bagud – alt det kan ikke lade sig gøre, når vi lytter. Men hvad så? Hvad skal kroppen gøre, mens der lyttes, og hvis man har glemt noget, er det tæt på umuligt at finde stedet igen. Nærlytning og tekstforankring i lydfortællinger er en svær disciplin, men ikke umulig, hvis det bliver trænet.
Dette kursus vil gennemgå lydfortællingens forskellige modaliteter og hensigter, samt give flere bud på, hvordan alle elever kan få gavn af at blive bevidstgjort om tydelige lytteformål og lyttestrategier.
Som deltager får du konkrete didaktiske værktøjer til, hvordan man kan støtte
elevernes udvikling af deres analyse- og fortolkningskompetencer, samt understøtte og udvikle deres hukommelse og mundtlighed. Du bliver introduceret for små lytteøvelser, lyttestrategier og analyseredskaber, lige til at bruge i undervisningen, når eleverne fx lytter til lydbøger eller podcast. Der præsenteres eksemplariske lydfortællinger og lydbøger fra 4.-9. klasse i en praksisnær formidling til gavn for alle elever, der hører lydbøger i en undervisningssammenhæng.
Du får:
– Kendskab til lydfortællingens forskellige modaliteter
– Didaktiske værktøjer til at lytte med formål
– Lytteøvelser og lydfortællinger direkte til brug i undervisningen
– Mulighed for at afprøve forskellige lyttestrategier
Målgruppe
Lærere på 4.-9. klassetrin
Underviser
Kia Lundsgaard Horan
Kursusnummer
CFU-B26010