Gå til indhold
Søg

Aktiv læring i tysk: Leg, kreativitet og opdagelse i begyndertysk

Elevernes motivation og lyst til at lære tysk har stor indflydelse på deres sprogtilegnelse. Hvad skal der til for at vække elevernes appetit på sproget?  Dette kursus sætter fokus på metoder, aktiviteter og arbejdsformer, der er med til at skabe et inspirerende læringsrum, hvor der er plads til leg, kreativitet og opdagelse af sprogets mangfoldighed.

Praktisk information

Dato

Torsdag d. 15. januar 2026
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

16. december 2025

Pris

1.854 kr.

Prisen på kurset er 2.517,50 kr. inkl. moms. Pga. momsregler opkræves dette beløb som deltagerbetaling: 1.854 kr. (u/moms) og forplejning: 200 kr. (inkl. moms)

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Kursusnummer
CFU-K26013-dlf

Vi reflekterer over og undersøger, hvordan vi fremmer elevernes engagement og aktive deltagelse i begyndertyskundervisning. I denne forbindelse afprøver vi forskellige sprogaktiviteter og ser nærmere på læremidler, der sikrer elevinddragelse og den kommunikative tilgang til faget.

Du kommer til at udvikle konkrete undervisningssekvenser, hvor de præsenterede aktiviteter og læremidler indgår.

Du undersøger, hvordan du kan stilladsere aktiviteter og læremidler, så eleverne bliver rustet til at indgå i kommunikative aktiviteter. Vi tager afsæt i en chunks-baseret ordforrådstilegnelse og en funktionel-kontekstuel tilgang til sproget struktur.

Du vil få mulighed for at vidensdele med de andre kursister, reflektere over best practice og få masser af ideer til en motiverende og sprogudviklende tyskundervisning med hjem.

Praktisk info
Medbring egen computer.

Mål

  • Du bliver præsenteret for konkrete læremidler og aktiviteter, som fokuserer på elevinddragelse og en kommunikativ undervisning.
  • Du får inspiration til, hvordan du skaber meningsfulde sprogbrugssituationer, hvor eleverne får mulighed for at bruge sproget aktivt.
  • Du får indsigt i, hvordan du kan bruge forskellige modaliteter til at gøre sproget levende og sjovt for eleverne.

Målgruppe

Lærere, der underviser i tysk på 6.-7. klassetrin.

Underviser

Christina Hellensberg

 

Kontakt

Christina Hellensberg

Pædagogisk konsulent, CFU

+45 41 89 74 08

CFU København kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-fredag kl. 11.00-14.00